Vær med til at arrangere Spire-Smuttelandslejren 2025!

03.05.2024

I 2025 skal vi endelig være sammen igen på spire-smuttelandslejr, og nu kan du være med til at sætte dit præg på lejren.

Vi søger dig der har erfaring med/talent for fx projektledelse, planlægning/koordinering, logistik, kommunikation, aktiviteter og ikke mindst søger vi dig der brænder for at skabe en fed lejr for spirer og smutter.

En samlet lejr

Som noget nyt holder vi én samlet lejr. Derfor skal lejren finde sted centralt i landet i sommeren 2025. PigespejderFokus, PigespejderExplorer, skal være tema/inspirationen for lejren. De overordnede rammer beskrives i et kommissorium, men selve lejren udvikler projektgruppen – skal der fx være en maskot? Skal der være disko?

Projektledelse

Vi forestiller os en delt projektlederrolle, fx med en fordeling af roller på hhv. logistik og aktiviteter. Korpskontoret vil være sparringspartner og støtte i processen, og mentorordning kan arrangeres, hvis det ønskes af projektlederne. Projektgruppen hører under Team Pigespejderidentitet.

Vi hører gerne fra dig, der har den fedeste idé til, hvor og hvad vi skal lave, er nysgerrig på opgaven – eller dig, der slet ikke kan vente med at gå i gang.

 

Varighed

  • 1 år

Antal personer, vi søger

  • Vi søger 5-6 projektmedlemmer inkl. 2 projektledere.

Hvad forventer vi af dig

Vi forestiller os, at du:

  • Kan møde til online aftenmøder ca. 1-2 gang om måneden, og den sidste tid før lejren eventuelt oftere
  • Kan arbejde selvstændigt mellem møder med tildelte opgaver og ansvarsområder.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med lejr- eller projektledelse. Du behøver ikke tidligere erfaring med at arbejde på korpsplan.

Kompetencer, du får

Ved at være frivillig på korpsplan får du mulighed for at samarbejde med et bredt netværk bl.a. andre pigespejdere, team pigespejderidentitet, korpskontoret, organisationer uden for korpset og lokale spejdergrupper. Du får erfaring med eventplanlægning og udførsel af projekter, samt erfaring inden for kommunikation.

Kontaktperson

Ansøgningsfrist er den 31. maj 2024