Vil du sikre morgendagens nye medlemmer?

03.05.2021

Udvikling af en HELT ny medlemskampagne til De grønne pigespejdere

De grønne pigespejdere skal have en ny medlemskampagne fra 2024 baseret på et nytænkende og spændende koncept. Du har muligheden for at bringe din kreativitet i spil og være med til at udvikle et helt nyt pigespejderunivers. Kun fantasien sætter grænser!

Der skal laves kampagnemateriale, som er klar til brug. Kampagnematerialet kan bestå af lederhæfter til spire- og smutteledere og forskelligt PR-materiale, så den enkelte ledergruppe let kan afholde tiltrækkende arrangementer til hvervning af nye pigespejdere.

Varighed:

Projektet varer et års tid – lederne skal modtaget hæftet i november 2023, PR-materialet skal være færdigt til brug i foråret 2024.

Antal personer vi søger:

Vi søger en projektgruppe på 4-6 personer, der kan bestå af:

  • Ledere med lyst til at nytænke materiale til en medlemskampagne
  • En flok ledere, der måske ikke har opgaver i det dagligt spejderarbejde
  • Ledere, der er flyttet til storbyen, men gerne vil udvikle pigespejderideer
  • En senior-/rangerpatrulje, der gerne vil planlægge en masse gode aktiviteter for spirer og grønsmutter
  • Ledere, der gerne vil være med til at præge medlemskampagnen

Brænder der en projektleder i dig, kan dette også være en spændende udfordring for dig.

Hvad forventer vi af dig:

  • At du er nytænkende
  • At du bruger spejdermetoden
  • At du har gode ideer til et super spejdermøde, så vi kan tiltrække en masse nye piger
  • At du tør tænke nyt og lave et arrangement, der måske bliver anderledes end det, man først overvejer

Kompetencer du får:

  • Dejligt indblik i alt det gode pigespejderi
  • Erfaring med andre aldersgrupper, end man normalt arbejder med
  • Projektarbejde
  • Projektstyring
  • Kontakt med tegner og trykkeri
  • Kontakt med medarbejdere på korpskontoret
  • Et større spejdernetværk

Kontakt

Skriv eller ring til medlem af Team Aktiviteter, Hanne Lorenz, hvis du har spørgsmål til området – eller hvis du er klar til at melde dig på banen. Hanne kan kontaktes på telefon 28 29 04 43 og hannelorenz@hotmail.com