105 år med De grønne pigespejdere: Tanken om, at pigerne skulle være spejdere, var de fleste inderligt imod

Med 105 år bag sig er De grønne pigespejdere efterhånden blevet en moden dame. Hendes historie er imidlertid lige så spændende, som den er lang.

– Man skulle ikke tro det, men hold op, hvor er historien om De grønne pigespejdere spændende, lyder det fra Regitze Jørgensdatter. Hun er pigespejder og står også bag Instagram-profilen @tilbagetilfortiden.dk

Regitze er en selverklæret historienørd, og da korpset fyldte 100 år, var hun også en del af den NEKTAR-redaktion, som skabte “Guld-NEKTAR”, et 100 siders blad fyldt med pigespejderhistorie.

Nyt podcastafsnit om pigespejdernes historie

I en kommende episode af den frivillige pigespejderpodcast Frit fra Leveren er Regitze inviteret i studiet for netop at fortælle om korpsets forunderlige historie.

Mens vi venter spændt på episoden, kan I få nogle af nedslagene her. Vi starter ved begyndelsen.

• 4. maj 1919: Pigespejdernes begyndelse

– De grønne pigespejdere bliver stiftet som KFUK-spejderne i Danmark af professorinde Ingrid Ublricht. Grønne Stier – De grønne pigespejderes egen “historiebog” for de første 75 år af korpsets historie – hælder selv, til at det var den unge frøken Grauballe, der med sit brev til Professorinde Ulbricht fik denne til at forelægge ideen for KFUK’s bestyrelse ved et møde 28. februar. Ideen faldt vist ikke i helt god jord, men fru Ulbricht henvendte sig i stedet til en KFUK-gymnastiklærerinde, Augusta Frydendahl (Fryd), der gav efter og fik allerede i april samlet fem piger, der gerne ville tage fat.

Det stiftende møde fandt sted i KFUK’s lokaler i Kannikestræde (andre kilder nævner Skindergade, red.) . Selvom der kun var plads til 50, sendte man 2000 invitationer ud – kun omkring 50 dukkede op. 30 af dem havde en tilladelse med hjemmefra til at blive indmeldt, og så var den allerførste pigespejder trop stiftet.

Mange var imod et spejderkorps for piger. Især toppen hos KFUK selv. Men senere i 1919 kunne man i Århus stille med en hel division på 130 piger, som overgik fra Det Danske Pigespejderkorps. Flere divisioner skød op i landet, men det var ikke en nem start. Man mødte modstand fra mange sider.

KFUK var dengang en organisation med meget traditionelle værdier, og tanken om, at pigerne skulle være spejdere, var de fleste inderligt imod. Et oplysningsmøde for alle KFUK-ledere i de tilstødende hovedstadssogne med emnet Dan et nyt fremstød indenfor ungdomsarbejdet gav en del fremmøde, men da de på mødet fandt ud af, at det handlede om spejderarbejde, sagde de alle fra.

Ingrid Ulbricht havde opnået hvad hun ville; nabosognene var informeret, og hvis de ikke selv fandt ud af at lave spejderarbejde, måtte de finde sig i, at deres unge piger søgte derhen, hvor det skete. Og det kom faktisk til at ske, og gav en masse vrøvl. De allerfleste ledere i KFUK fulgte holdningen hos formanden for KFUK – komtesse Henriette Knuth – der var imod spejderbevægelsen.

• 1922: En del af WAGGGS

– Vi bliver internationalt anderkendt og en del af WAGGGS.
Vi er nu 1020 medlemmer fordelt i 32 troppe. Samme år får vi en spejderhilsen, som var en strakt arm med håndfladen frem – men det blev afskaffet i spejderbevægelsen, eftersom en østrigsk-født tysk diktator fik samme idé. Vi får vores første medlemsblad; K.F.U.K. SPEJDERNE.

• 1924: 5 års jubilæum

– Vi fylder 5 år. Jubilæet blev fejret med en stor udstilling i industribygningen i København. På udstillingen kunne man finde billeder, dagbøger, håndarbejde og meget mere fra hele landets pigespejdere. Der blev desuden slot små keramik-spejderfirgurer, er blev solgt ved udstillingen.

Og vi spoler lidt frem i tiden, nemlig til  …

• 1972: Spejder Tips

– Bladet K.F.U.K SPEJDERNE blev senere til Spejderbladet, og endnu senere dukkede en lillesøster op, nemlig Grønsmutten (1957). Men pludselig havde KFUK-spejderne ikke noget medlemsblad, og så alligevel. Der fandtes ‘SPEJD’, som var et medlemsblad for spejdere udgivet i fællesskab af KFUK-spejderne, Det Danske Pigespejderkorps og Det Danske Spejderkorps. Det store oplag betød, at man kunne få et meget flot blad med masser af farver og en masse indhold. Men der var en bagside af medaljen, for når man har fælles blad med flere korps, kan det være svært at give udtryk for det enkelte korps’ individuelle identitet. Det dilemma blev taget op i et læserbrev i 1972. Det var indsendt af den 16-årige KFUK-spejder Spjæt, og hun mente, at den var helt gal med et fælles blad, når de enkelte korps havde forskellige formålsparagraffer. Samarbejdet fik en ende, og man genoptog arbejdet med et nyt blad. Det blev til Spejder Tips, hvor man igen kunne markere sig som et kristent spejderkorps.

• 2019: Jubilæumsåret

– Vi fylder 100 år, og det blev fejret i Århus. Ved delegeretmødet bliver det offentliggjort, at vi smider uniformen. En beslutning, der vakte store følelser og diskussioner.

Pigespejderne i fremtiden?

Hvordan fremtiden ser ud, kan vi kun spå om, men Regitze har et bud på, hvad der skal til, for at vi stadig er et relevant pigefællesskab også de næste 100 år.

Vi vil ikke afsløre det her, men i stedet anbefale at følge med hos Frit fra Leveren, når deres store fødselsdagsepisode udkommer.