Speak out loud
Ved Stine Ibsen, vejleder og oplægsholder i frivillighed og demokrati
Nogle mennesker har, før os, trådt de første fodspor af den vej, vi bevæger os på.
Hvem og hvad var før? Hvordan har det formet os og vores samtid? – og hvordan skal vi være med til at skubbe på det, der skal komme nu og i fremtiden?
Alle har en historie, og alle er en del af historien. Dette er noget, vi sammen skal finde ind til. Det er en vigtig opdagelse; At forstå sine rødder og dermed sig selv og sine omgivelser – et godt grundlag for sammen at blive klogere og udvikle sig i fællesskabet.
I dag er vi tættere på hinanden og måske samtidig længere væk end nogensinde før. Teknologi har muliggjort en nærhed, hvor vi kan være tæt på hinanden, på trods af rum, tid og store geografiske afstande. Hvis det vel at mærke benyttes rigtigt.
Teknologi og den online samtale kan også skabe mere distance. Nogle tager hurtigt afstand fra dialog og samtaler online, fordi tonen kan blive hård i det interaktive rum, og nyheder kan, på grund af algoritmer, blive ensidige, fordi vi kun får de nyheder, der understøtter vores egen forståelse af verden, hvilket også skaber afstand.
Hvordan kan vi flette fortiden, nutiden og fremtidens erfaringer sammen, selv tage de skridt, der er nødvendige for at forblive konstruktive kritiske, opmærksomme og nysgerrige i interaktionen med andre mennesker og de medier, vi har til rådighed?
Jeg har ikke svaret, men vi kan sammen rykke en lille smule ved at samtale og rette fokus på temaet.
Deltagerantal: Max 25
Medbring: din nysgerrighed