Besøg den lokale skole under Den lille spejderuge:

27.03.2024
Foto: ChristianBlom-Bloch

Den lille spejderuge ligger altid ugen før medlemskampagnen og er derfor en oplagt mulighed for at invitere børnehaveklassespigerne med til medlemskampagnen.

Invitér jer selv på besøg i Den lille spejderuge på den lokale skole. Børnene vil elske at få besøg af en ægte spejder.

I forbindelse med jeres besøg kan I være med til at gøre Den lille spejderuge endnu mere levende for både eleverne og lærerne. I kan ligeledes udvide gruppens netværk og styrke relationen til skolerne i jeres nærområde.

Et besøg hos den lokale skole er også en oplagt mulighed for at invitere pigerne med til medlemskampagnen.

Find jeres nærmeste skole

Find jeres nærmeste skole, der er med i Den lille spejderuge på denne liste.

Vi har også lavet et inspirationshæfte med gode råd og guides til at besøge skoler. Hæftet finder du her.

Skriv til spejderuge@pigespejder.dk og få kontaktoplysninger på den lokale skole.