Uniformsvejledningen er en skabelon, som du kan arbejde i i Canva. Har jeres gruppe ikke allerede en nonprofit bruger på Canva, så læs her hvordan du kommer i gang.
Uniformsvejledningen består af to dele. I den ene side beskrives, hvordan man er uniformeret hos De grønne pigespejdere i følge vedtægterne. Der er også beskrevet, hvordan man kan blive bedt om at være uniformeret i forbindelse med fanebæring, tv-optræderne etc.
Den højre del af vejledningen, kan I i grupperne selv bestemme hvad der skal stå. Det der står i skabelonen er blot et eksempel til inspiration. Her kan I beskrive, hvordan I forventer man er uniformeret i forbindelse med møder, ture og andre aktiviteter i gruppen. I kan skrive, hvor I ønsker man sætter by- og regionsmærke, årsstjerner og andre mærker og det er muligt at tilføje billeder af jeres lokale beklædning, man kan benytte som uniform.
Uniformsvejledningen kan printes og deles ud til forældre, hænges op i hytten eller laves som et billede og dele på gruppens hjemmeside.