Her finder du listen med skabeloner og digitale løsninger til at lave PR for din nye pigespejdergruppe.

Lav en gruppehjemmeside

Stort set alle pigespejdergrupper har en gruppehjemmeside, hvor forældre og andre nysgerrige kan læse mere om selve gruppen og eksempelvis se billeder af glade pigespejdere, finde praktiske informationer om mødetider og adressen på gruppens mødested. På linket nedenfor kan du finder mere information om, hvordan du kommer i gang med at lave en gruppehjemmeside.

Når gruppehjemmesiden er lavet, så oprettes den på Danmarkskortet på pigespejder.dk, og alle, som besøger vores hjemmeside, kan også finde jeres gruppe.
Se Danmarkskortet

PR-materialer klar til brug

Synlighed og kendskab er afgørende for, at du får succes med din nyopstartede gruppe. Hvis ingen i lokalområdet ved, at I findes, kan man heller ikke sende sine børn derned. Det giver sig selv. Derfor er der udviklet en række PR-materialer til både print og online brug på sociale medier.

Flere af materialerne er pdf’er, hvor du selv kan skrive gruppens oplysninger ind så som mødested, tidspunkter og kontaktperson.

Herunder kan du se listen over materialer, og hvordan du kan bruge dem. Nederst på siden finder du dem alle sammen til download.

  • Flyer ny spejdergruppe A5 og A4. Del ud i SFO’en, i postkasser, i dagligvarebutikken, til byfesten. Brug billedet af flyeren til at lægge på Facebook.
  • Plakater ny spejdergruppe. Udfyld med gruppens oplysninger og hæng op i SFO’en, i børnehaven, på biblioteket, i dagligvarebutikken, i hallen, forsamlingshuset mm.
  • Pressemeddelelse ny spejdergruppe. Udfyld med navne på citaterne og send til de lokale ugeaviser, lokalradio og den regionale Tv-station.
  • Skema til at notere forældres kontaktoplysninger. Når nysgerrige piger dukker op i gruppen, så sørg for at få forældrenes telefonnummer og email. Så kan du sende information om gruppens aktiviteter efterfølgende.
  • Forældrebrev til nye forældre. Udfyld med egne informationer og send til forældre efter deres pige har været til en prøvegang i gruppen. Send gerne senest dagen efter.
  • Facebook billede og tekstforslag. Læg billedet på din egne sociale medier og skriv i teksten, at gruppen er nystartet og byder piger velkommen. Skriv din egen tekst eller brug tekstforslag
  • Facebook coverfoto. Sæt coverbilledet på din egen og gruppens Facebookside, så det er synligt for alle, at en ny spejdergruppe er startet op.