Tilkald hjælp
Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at I sørger for at få den nødvendige hjælp.
Første hjælpens fire grundregler
- Stands ulykken
- Giv livreddende førstehjælp
- Tilkald hjælp (Ring 112)
- Giv almindelig førstehjælp
Ved mindre skader eller behov for vejledning – ring til den lokale akutordning. Alt efter hvilken region du befinder dig i, skal akutordningen kontaktes på forskellige telefonnumre. Find nummeret for rigtige akutordning/vagtlæge her.
Ved akut tilskadekomst eller sygdom med behov for øjeblikkelig hjælp – ting til alarmcentralen på 112
Sygetransport
Ved ulykke eller pludselig opstået sygdom kan man få brug for sygetransport. I tilfælde, hvor en tilskadekommen ikke kan transporteres med bil eller ambulance, skal I rekvirere en taxa. Udgiften til taxaen får I refunderet ved at indsende taxaregningen og en beskrivelse af hændelsesforløbet til forsikring@pigespejder.dk.
Det årlige abonnement pr. medlem for Falck og evt. udgifter til sygetransport afregnes hvert år til Korpskontoret sammen med korpsafgiften pr. 10. april.
Psykologisk krisehjælp
Ved større ulykker skal du overveje, om der er nogle af de implicerede, som har behov for at tale med en psykolog for at få bearbejdet oplevelsen. Det kan være i tiden efter, men også med det samme, hvor en gruppe af spejdere har brug for et debrief om, hvad der er sket.
Korpset har tegnet abonnement på psykologisk krisehjælp hos Falck. Vores abonnementsnr. er 10145221, og aftalen omfatter krisehjælp fra Falcks psykologiske døgnberedskab.
Ved behov for psykologisk krisehjælp skal enten generalsekretær Helle Stærmose tlf. 42 22 49 93, organisationskoordinator Betina Juul Nielsen tlf. 20 58 34 46 eller én fra formandskabet hos De grønne pigespejdere kontaktes hurtigst muligt.